Ressourcehåndtering, genbrug og bæredygtighed.
Heartland inviterer dig til at være en del af vores bæredygtige rejse.
Affaldssortering har fået et nyt navn – ressourcehåndtering. Vi arbejder målrettet på at eliminere affald på pladsen, så vi udelukkende håndterer ressourcer. Derfor gør vi en stor indsats for at sortere korrekt, så materialer enten kan genanvendes eller genbruges og dermed få nyt liv.
For at lykkes med dette har vi brug for netop dig!
Vi har opsat ressourcespande og -containere over hele pladsen, og det er afgørende, at du tager dig tid til at sortere korrekt. Fejlsortering kan gøre en hel container værdiløs, hvilket betyder, at den må sendes til forbrænding – en unødvendig udgift, der samtidig belaster miljøet.
Har du materialer eller genstande, der kan genbruges? Så kontakt vores guider på ressourcepladsen eller de vejledere, der bevæger sig rundt på pladsen, ved barer og boder. De hjælper dig gerne med at sikre, at alt bliver håndteret korrekt – og det gør os simpelthen så glade!
Har du spørgsmål eller en god idé? Du er altid velkommen til at tage fat i Tomas, sektionsleder for ressourcehåndtering, på tomas.jepsen@heartlandfestival.dk eller 71 95 77 71.
Læs meget mere spændende info om ressourcer i vores bæredygtighedsstrategi.